LGK-Nyhedsbrev - 3. september 2007
Støt sponsorerne - hold musen over annoncerne

Alle Nyhedsbreve
Øens største supermarked - hjemmeside med tilbud, opskrifter og konkurrencer
Brug for en pålidelig revisor? Ring på 6251 1676 - tjek vores hjemmeside
Få mere information på advokatfirmaets hjemmeside - klik!
Kom og få et gratis salgstjek - klik for at komme til EDC's hjemmeside
Læs om fjernvarme i Rudkøbing, finde takster omeget mere
Mogens Yde Dahl, Gl. Nybyvej 80, Taasinge - tlf.: 62 21 15 00/ Klik og besøg Møbelpolstrerens hjemmeside
Klik og besøg LEF's hjemmeside
Din lokale købmand i Lindelse - klik og se tilbudsavisen på nettet
Klik for at komme til RK Lokal Forsikrings hjemmeside

LGK uden fast PGA-træner

Efter lange og uhyre svære overvejelser meddeler LGK’s bestyrelse, at man ikke har set sig i stand til at forny vores PGA-træner John Oldenbjergs kontrakt for 2008.  Kontrakten, der skulle genforhandles inden den 31. august, koster klubben (som det fremgår af budget og regnskab) over 170.000 kr. pr. sæson i retainer-fee mm.

Bestyrelsen mener, at det vil være økonomisk uansvarligt at fortsætte med en fast PGA-træner ud fra en vurdering af klubbens nuværende behov.

John Oldenbjerg har i år på fremragende vis været med til at udvikle kaninafdelingen til en succes. Men klubben får derudover ikke modydelser, der står mål med udgifterne til hans retainer-fee, som reelt er en forudbetalt økonomisk ydelse for en forventet modydelse.

Du støtter LGK, hvis du klikker på linket for at søge din og familiens feriebolig
Støt din golfklub. Klik på på billedet og book din feriebolig.

En PGA-træner tager sig yderligere betalt for alle andre opgaver, som denne udfører for klubben og dens medlemmer – det være sig undervisning af prøvemedlemmer, begyndermedlemmer, green-pas medlemmer eller medlemmer generelt, som på forskellig vis betaler for hver lektion hos træneren - også i den tid, klubben betaler denne for at være til rådighed.

Bestyrelsen har i samarbejde med John Oldenbjerg og Langelands Golf Bane i et par år søgt at finde ordninger, der ville sikre John Oldenbjerg fuld beskæftigelse i klubben, således at han ville kunne opnå en rimelig løn, og klubben kunne få valuta for pengene. Det er desværre ikke lykkedes.

Kort sagt kan man sige, at træneren får retainer-fee som løn for blot at være til rådighed 25 timer ugentligt i syv måneder – og ikke meget andet. Dette, mener bestyrelsen, er en luksus, som klubbens medlemstal ikke berettiger til sammenholdt med det faktum, at medlemmerne tilsyneladende ikke mener at have behov for Johns Oldenbjergs ydelser. Han har fortalt, at vores medlemmer ikke søger ham i den grad, han kunne forvente.

John Oldenbjerg oplyser samtidig, at det for ham (og i henhold til praksis i DGU) er uacceptabelt, at andre end han viser nybegyndere på driving range, hvordan de skal holde på en kølle, inden de slippes løs på par tre banen. Bestyrelsen mener, at en så restriktiv praksis er uacceptabel i en golfklub af LGK’s dimensioner – i en sejlklub for eksempel er det frivillige, der lærer nye sejlere alt fra knob til navigation og sikkerhed!.

På baggrund af ovenstående finder bestyrelsen, at klubben reelt ikke har behov for en fast PGA-træner. Den vil derfor søge en anden løsning for at få en træner tilknyttet LGK - en løsning, der er både mere fleksibel og økonomisk. I en sådan løsning, er det bestyrelsens håb, at John ønsker at indgå.

Beslutning skyldes ikke klubhusudvidelse

Bestyrelsen understreger, at klubhusudvidelsen med dertil hørende nyindkøb af IT-udstyr mv.  intet har med LGK’s drift at gøre, og belaster derfor ikke klubbens økonomi direkte. Udvidelsen mv. hører under Langelands Golf Bane.

I den forbindelse kan det oplyses, at det er lykkedes banen at omprioritere således, at de totale omkostninger ved klubhusudvidelsen blot vil belaste banens drift med kr. 40.000,- på årsbasis, hvilket ikke skævvrider det totale økonomiske billede.

Dit lokale bryggeri - Klik her og besøg Albanis hjemmeside


Det er derfor vigtigt for bestyrelsen at fastslå, at beslutningen, om ikke længere at have en fast tilknyttet PGA-træner i klubben, ikke skyldes en strammere økonomisk situation som følge af klubhusudvidelsen.

Omvendt kan det konstateres, at klubben trods usandsynlig dårligt vejr sommeren igennem forhåbentlig kan fastholde sidste års greenfee-resultat. Det er flot, vejret taget i betragtning, men ikke som forventet. Dette er også en understregning af, at klubbens økonomi i høj grad afhænger af faktorer, ingen er herrer over.

Trods en fantastisk indsats af Kaninafdelingen og John Oldenbjerg for indførelsen af nye medlemmer i golfsporten, kan det yderligere konstateres, at nettotilgangen af medlemmer heller ikke har været som håbet, selv om LGK har fået god omtale i de lokale medier. Desværre havde DGU lagt Golfens Dag i St. Bededags-ferien, hvor vi havde åbent hus – og hvor mange var til konfirmationer. Vi håber på en bedre koordination næste år.

Restaurant, HotelApartments, kursus og mødecenter - se hjemmesiden
Lækre sandwiches til golfturen - Hovedgaden i Humble. Tlf: 62 57 11 26. Besøg vores hjemmeside
Tømrer-, snedker og glasarbejde - klik videre til hjemmesiden
Syd Sport - Sydlangelands sportsforretning. Tlf. 62 57 10 03
Kort fortalt - vi klarer alt ... Klik og besøg vores hjemmeside og netbutik
Besøg perlen i idylliske Troense på Tåsinge - kom videre til hjemmesiden
Vi står for den gode og veltiberedte mad til enhver lejlighed - kontakt os på 62 56 18 32
Hotel Svendborg Kursus & Konferencecenter - Klik og besøg vores hjemmeside
Gå til Advokatfirmaets hjemmeside

Webmaster