| Mr. Rudkøbing Signalmatch |
|
Der tales i disse dage meget om den forestående hedebølge i weekenden. Op til 30 grader, siger de, og det kan godt nok være varmt, når man er ude og spille golf - men bare rolig! Kig først herunder på udsigten for Sydlangeland, inden du beslutter dig for at droppe golfen i weekenden pga. varme
|
|
|
Det ser da ikke så slemt ud vel?
Du kan altså roligt tilmelde dig søndagens match. Tag shortsene på og nyd det gode vejr, spil en hyggelig match og slut af med mad fra grillen.
|
Mr. Rudkøbing Signalmatch byder som sædvanligt på gode præmier, og mon ikke de har noget med lækkert tøj at gøre?
|
|
Også præmier for nærmest hul og længste drive
|
|
Mr. Rudkøbing har udlovet præmier for nærmest hul på hul 2. Og som en NYHED er der for første gang nogensinde en præmie for længste drive på hul 11. Læg lige mærke til vindretningen ovenfor. Skal bolden over i carry? Skal den bare lige placeres i den smalle passage mellem sø og dige? Eller måske bare så tæt på søen som muligt og satse på, at alle de andres bolde bliver våde?
|
|
|
Kremmer har gang i grillen
|
|
Bestil din mad samtidig med registrering. Menuen består af:
Grillet steak af oksefilet, grillpølser, fyldte kartofler, Eran D.D. Salat, Sommersalat og hjemmebagt brød. Pris kr. 85,-
|
|
Sidste tilmelding torsdag d. 29. 5. kl. 17.00
|
|
Tv-programmet Birdies & Bogies fra Langeland ...
|
|
... sendes på TV2 torsdag den 12. juni kl. 11.00.
Som det er mange af jer bekendt, besøgte TV2-Fyn Langelands Golf Bane den 29. april. Det var jouurnalisten og tilrettelæggeren af golfmagasinet Birdies & Bogies, Preben Chr. Dahl, der med sin kameramand og to testspillere skulle lave en udsendelse om vores bane.
Optagelserne varede omkring fem stive timer i næsten ligeså stiv vind, og med sig rundt på banen havde Preben Chr. Dahl fået Jonas Frøjn Andreasen, for at fortælle om de forskellige huller og give tips om, hvordan de bedst spilles.
Programmet forventes også at blive lagt på TV2-Fyns hjemmesiden i løbet af få dage. Derudover vil det blive vist på TV2 Syd, Midt/Vest og Nord.
|
|
Medlemmer til malerteam søges!
|
Klubhuset skal males, og derfor søger LGB frivillige, som vil deltage i arbejdet. Der bliver plads til hygge og selvfølgelig en bid brød eller to undervejs.
Det har været på tale, at greenkeeperne skulle lave arbejdet, men det vil gå ud over pasningen af banen, og stråenes længde er nu en gang vigtige på denne årstid. Derfor denne opfordring til at melde sig, så vi kan få arbejdet overstået.
Man kan tilmelde sig teamet hos Søren Riis på tlf. 62 51 47 10 eller mail: soren.riis@lite.dk
|