|
Chefgreenkeeper løber fra aftale
|
|
Det var jo ikke helt uden glæde, at vi for nogle måneder siden kunne præsentere en ny chefgreenkeeper for Langelands Golf Bane.
Peter Whitworth underskrev allerede i november sin ansættelseskontrakt med virkning fra 1. marts, og han har siden været til møder med både det øvrige greenkeeper-team, og vores organisations to bestyrelser.
|
Undervejs viste Peter Whitworth stort engagement og en aktiv interesse i vores golfbanes udvikling.
Stor var overraskelsen derfor, at han den 3. februar godt tre uger før sin tiltrædelse via mail underrettede formanden for LGB, Kurt Petersen, at han måtte "aflyse/afmelde" sin aftale.
|
|
Han begrunder sin beslutning i nye og urealistiske lønkrav, som bestyrelsen hverken kan eller vil opfylde (hvilket var ham bekendt helt fra starten).
Ekstra mand og konsulent fra DGU
Bestyrelsen for Langelands Golf Bane har derfor besluttet at udvide greenkeeper-staben med én mand til tre, hvor Birger Drost ansættes som daglig leder.
Greenkeeper-staben vil fremover være underlagt supervision fra DGU's konsulent, Allan Brandt, som jævnligt vil besøge banen, og som løbende kan give rådgivning omkring banens drift.
|
|
|
Pesticider på Langelands Golf Bane
|
Der har i de sidste uger været en del skriverier om pesticid-forbruget på danske golfbaner, og der er blandt andet skrevet om "sorte pletter" - heriblandt tre fynske klubber, som ikke har indgivet "Grønt regnskab" til DGU.
Det skal præciseres, at Langelands Golf Bane IKKE udgør en "sort plet". Det grønne regnskab for vores bane er indgivet rettidigt i de nu fire år, ordningen har fungeret.
Vi har på baggrund af den offentlige debat kigget på, hvor LGB ligger i forhold til gennemsnittet for danske golfbaner, når det gælder forbrug af pesticider.
Desværre er tallene ikke lige at gå til, da indberetningsformerne er ret frit formulerede (hvilket efter al sandsynlighed vil blive ændret i en forestående lovrevision).
Ved en umiddelbar gennemgang af tallene, ser det dog ud til, at LGB ligger på eller en anelse under det gennemsnitlige forbrug per hektar på landsplan.
Vi vil fremover sætte endnu mere fokus på forbruget af pesticider og arbejde henimod at blive så "grøn" en golfbane, som det nu er muligt med den forhåndenværende teknologi.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Husk generalforsamlingen i LGK
den 23. marts kl. 19.30
Forslag til behandling på GF skal i henhold til vedtægterne være bestyrelsen i hænde inden den 15. februar 2010
|
|
|